Sådan finder du de bedste tilbud til Black Friday 2020

xx123

Black Friday 2020 er lige om hjørnet, og selvom det jo originalt var en amerikansk tradition, har danskerne i den grad taget dagen til sig. Selv om dansk Black Friday ikke nødvendigvis minder om den amerikanske variant i hverken æstetik eller størrelse, er der altså ingen tvivl om, at danskerne nyder at kunne få fingrene i et godt tilbud. Særligt i disse digitale tider har vi også ret gode muligheder for det. Der er nemlig masser af tips, trick og online redskaber, der kan tages i brug for at finde de bedste tilbud på de helt rigtige varer, når der om ikke særligt lang tid står Black Friday 2020 i kalenderen.

Find tilbud online

Orienter dig grundigt

Først og fremmest kan det bære en god ide at orientere sig omkring, hvad der i det hele taget sælges, og hvad der bliver sat tilbud på. Den slags viden kan du få gennem tilbudsmagasiner i postkassen såvel som i mailindbakken, alt efter om du foretrækker at handle fysisk eller online. På den måde ved du, hvad du skal holde øje med, hvilke butikker har de bedste tilbud, og hvilke produkter du skal undgå. Hele knebet ved Black Friday for mange af de større butikker er nemlig at få lokket dig ind i butikken med hvad der virker som et godt tilbud for så at tage dig ved næsen og sælge noget, som de har mere fortjeneste på sammen med eller i stedet for.

Det er dog ikke der de luskede kneb stopper. Mange butikker vil også sætte priserne unaturligt op i ugerne op til Black Friday. På den måde ser det så meget desto bedre ud, når de senere sælger det hele på tilbud. Også sådanne kneb kan du dog gennemskue, hvis du følger bare en smule med i priserne, hvad der er langt det nemmeste at gøre online. 

Shopping

Handl målrettet

Den slags kneb er i det hele taget grunden til, at du inden Black Friday bør lave en indkøbsliste. For det første kan det være med til at gøre en ellers hektisk dag noget mere overskuelig. Derudover kan sådan en liste også beskytte dig fra impulskøb motiveret af ting, der virker som en god handel. I virkeligheden får du som regel aldrig brugt dine impulskøb nær så meget, som du regner med. I stedet ender det med at ligge i et hjørne og samle støv efter kun at have tjen forretningen. 

Er du opsat på at finde de bedste tilbud, kan det dog, som oftest, ikke nytte noget at jokke rundt i de fysiske butikker i dit nærområde. Hastigheden, og sandsynligvis også vejret, er langt bedre hjemme fra din sofa foran computeren. Med ganske få klik kan du sammenligne prise for både nationale og internationale butikker. Det er dog vigtigt at huske på, at det gode tilbud ikke er alt, der betyder noget. Heller ikke når det er Black Friday. Selvom det altså kan være tillokkende bare at bruge løs, kan det være mindst lige så tilfredsstillende på den lange bane, hvis du køber kvalitet til en lidt højere pris. Glæden ved det gode tilbud hos en stor butikskæde forgår hurtigt igen. Køber du i stedet noget til en lidt højere pris hos en lille forretning, kan det sprede glæde og give dit et produkt med historie. Det er ærligt talt også en god handel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *