Forældre til en baby? Få overskud i hverdagen

xx123

Når den lille ny kommer til verden, vender det op og ned på hverdagen, som man kender den. Lige pludselig lever man for at tilfredsstille en andens behov først og fremmest – og hvor vidunderligt og livsbekræftende, det end er, så finder mange det også utroligt skræmmende. Med få timers søvn hver eneste nat og dagevis, hvor den lille bare ikke er tilfreds lige meget, hvad man gør, kan ens gamle tilværelse virke håbløst langt væk.

Men frygt ikke! Der er lys for enden af tunnelen. Barnet bliver større, vender sig til en mere normal døgnrytme og bliver mere og mere selvhjulpen – og indtil da har I en hjælpsom familie og venner og masser af redskaber til at gøre livet lettere. Få lidt normalitet tilbage i hverdagen med vores tips lige her.

Bedstefar

Skift ud og bed om hjælp

Først og fremmest er det vigtigt, at I sørger for, at det aldrig bliver den ene forældres pligt at være der for jeres baby for længe ad gangen. Selvfølgelig er det mest normalt at tage barsel på skift, hvorfor det ikke helt kan lade sig gøre i dagtimerne – men når den arbejdende forælder kommer hjem, er det tid til, at den barslende får en pause. Det skal på ingen måde blive til en pligt eller følge et stringent skema, men hav empati med hinanden og tag fat, når I kan se, at den anden er ved at nå deres bristepunkt.

I gør også klogt i at huske, at I har et netværk af mennesker, der mere end gerne vil hjælpe til, hvor de kan. Særligt som den barslende forælder bør du trække på bedsteforældre eller nære venner, du stoler på kan håndtere en baby, hvis du føler dig overvældet. Nogle gange skal der ikke mere end frie hænder til en halv times lur til for at genopfylde energireserverne – og så er du klar til at komme tilbage til den lille med et smil på læben.

Babyseng

Gå aldrig ned på udstyr

I disse tider er det nemt at lade sig rive med af ”naturligt er bedre”-bølgen og med brutal minimalisme skære sine hjælpemidler ned til det allermest nødvendige. Men selvom det da ville være dejligt, hvis alle småbørnefamilier kunne være tilfredse med lidt naturlegetøj og en dekorativ gyngestol, så er det bare ikke altid tilfældet – og det er helt okay. 

Køb f.eks. flot udstyr fra Philips Avent hos MamaMilla her.

For nogle mødre er det f.eks. bare ikke en mulighed at amme lige meget, hvor mange velmenende bedrevidende fortæller dem, at det er det sundeste for barnet. Nogle har brug for hjælp i form af brystpumper eller modermælkserstatning, og for nogle kan et godt par termopads virkelig gøre underværker for at lindre bryster, der er overfyldte eller bare generelt ømme. Desuden findes der også specielle flaskesutter til børn med kolik, som forældre til disse med garanti vil sætte stor pris på.

Og ja, retail therapy er bestemt også en ting. Hvis et flot sæt sutter, en hjælpsom babyalarm i æstetisk tilfredsstillende pastelfarver eller en nuttet tudkop giver dig lidt ekstra glæde og gør hverdagen med jeres baby lidt sjovere – ja, så køb det dog! Der er ingen skam i at forkæle sig selv og den lille en gang imellem. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *